Anmeldelser/ Reviews 2018

FRA KAOS TIL KUNST
 
Kunstneren Jette Reinert kan jonglere med figurer, farver og komposition i sine værker, så de, trods et mylder af detaljer, fremstår harmoniske, balancerede og fulde af æstetik. En nøje afstemt farveskala kombineret med bladguld og de karakteristiske tern er hendes særkende i en sådan grad, at det er nemt at genkende et Jette Reinert værk. xFrit svævende som i himmelrummet mødes man på malefladen af kunstnerens fantasiskabninger, de stritter i alle retninger og holdes dog sammen i en stram organisering. Det er poesi, eventyr og en art kosmisk rejse ud fra et samlende centrum på én og samme tid – alt kan ske i Jette Reinerts billeder – kun hendes fantasi sætter grænsen i transformationen fra tilfældige pletter til figuration og fortælling. Vi ser fabeldyr, kosmiske dansere, himmeljockeyer, fugle og fisk i et frodigt og fantasifuldt univers, hvor glæde, humor og skønhed kommer os i møde. Jette Reinerts kunst bliver man glad af – og ikke mindst sættes vores egen fantasi i gang – ikke sjældent i en frugtbar dialog med andre.
 
Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, har om Jette Reinerts kunst skrevet at ”som universet blev skabt ved ”Big Bang” for 13,8 milliarder år siden således fødes hendes malerier af en spontan eksplosion. En klat på lærredet, der som en Rorschach plet kan udvikle sig fra formløst kaos til de færdige billeder, hvor grafisk orden og præcision giver modspil til de fabulerende former og figurer. Store dele af bomulds- eller hørlærredet står ubemalede tilbage. Virkningen er en rolig og neutral baggrund for de mange figurer, der nærmest dansende knopskyder sig hen over fladen. Hvor disse figurer er udtryk for en fri og utæmmet fantasi, viser såvel de store nøgne partier som de grafiske bjælker og den gentagne brug af et skakternet mønster en disciplin, som binder kompositionen sammen i en perfekt dynamisk balance.”
 
Jette Reinert er en kunstner, der lægger stor vægt på ordentligt håndværk. Alt er håndmalet i hendes værker, der er ikke brugt stencils eller computerteknologi til de præcist udførte skakternede bugtninger i figurerne, ligesom hendes beherskelse af bladguld og valg af farver er resultat af mange års arbejde. Billedet står klart, præcist og teknisk veludført foran publikum, og skifter ofte udtryk, alt efter hvordan lyset falder på de skinnende felter. Hendes ønske er at fortælle historier. Eller rettere: At vi fortæller vore egne historier ud fra hendes billeder. Hun skildrer det skæve, det uperfekte, det morsomme, det deforme med livsbekræftende humor og glimt i øjet, hvilket understreges af hendes titler, som efterhånden er blevet en del af værkerne. Hun går til kamp mod det perfektionistiske i vores tid – og opfordrer os til at give plads til det anderledes. I Jette Reinerts værker lykkes det: Det anderledes springer os i møde i et æstetisk formsprog, vi drages mod billedets fortælling og detaljerigdom og digter videre, idet vi hele tiden finder nye figurer i billedet. Man kan med god ret sige, at Jette Reinert skaber moderne ikoner. Ikke som religiøse symboler, men som en hyldest til det menneskelige i al sin forskellighed og skønhed.
 
Af kunstskribent & Artblogger Connie Boe Boss, aug. 2018
 
________________________________________________________________________
 
FROM CHAOS TO ART
 
The artist Jette Reinert has an ability to juggle figures, colours and composition in her work, so that in spite of myriad details they appear harmonic, balanced and aesthetically appealing. A carefully controlled colour scheme combined with gold leaf and a characteristic checkerboard pattern is her signature to such an extent, you can always recognise a Jette Reinert painting. Floating in a celestial space, you are met at the surface of the painting by the artist’s fantastical creatures, which move in all directions and yet are held together in a tight composition. It’s poetry, fairy tale and a sort of cosmic journey out from an encompassing centre all at one and the same time – anything can happen in Jette Reinert’s paintings – only her imagination sets the limits of transformation from random blots to figuration and story. We see fable creatures, cosmic dancers, sky jockeys, birds and fish in a lush, imaginative universe where joy, humour and beauty steps out to greet us. Jette Reinert’s art makes you happy – your own imagination is set alight not least, often in a rewarding dialogue with others. 
 
 
Tom Jørgensen, the editor of Kunstavisen, wrote of Jette Reintert’s art: ”Just as the universe was made by the Big Bang 13.8 billion years ago, her paintings, too, are born in a spontaneous explosion. A blot on the canvas, which like a Rorshach blot can evolve from formless chaos to the finished paintings, where graphical order and precision provide a counterpoint to the fabled forms and figures, Large areas of the cotton or linen canvas are left unpainted. The effect is a calm and neutral background for the many figures that almost sprout dancing across the surface. Where these figures are an expression of a free and unfettered imagination, both the large, unadorned areas as well as the graphical bars and the repeated use of a checkerboard pattern show a discipline that ties the composition together in a perfect, dynamic balance.”
 
 
Jette Reinert is an artist who accentuates good craftsmanship. Everything is painted by hand in her works, no stencils or computer technology is utilised for the precisely delineated checkerboard curves of the figures, and likewise her mastery of gold leaf and use of colour is the result of many years of work. The painting stands clear, precise and technically accomplished in front of its audience, and will often change its expression depending on the interplay of light on the shining surfaces. She wants to tell stories. Or rather: That we tell our own stories from her paintings. She depicts the strange, the imperfect, the humorous and the deformed with a life-affirming sense of humour and a glean in her eye, underlined by her titles, which by now have become their own part of her works. She wages a battle against the perfectionism of our time – and encourages us to make space for the different. In Jette Reinert’s work, she succeeds: The different leaps out at us in an aesthestic language of form where we are drawn towards the story and the richness of detail in the painting and write our own, new stories, continually finding new details. You could with a certain justification say that Jette Reinert creates modern icons, not as religious symbols but as celebrations of humanity itself in all its diversity and beauty.
 
By art writer and blogger Connie Boe Boss. aug. 2018
Jette Reinert | CVR: DK15482591 | Polarvej 59, 7100 Vejle - Danmark | Tlf.: +45 6015 0069